Ensemble Dessus et Dessous
Jeg glæder mig til årets sidste koncert med mit vidunderlige ensemble - Det bliver franske lækkerier når vi plukker noget af det bedste fra vores store franske repertoire af næsten helt ukendte komponister 🙂
Ansgar Kirke i KBH, nordvest d. 10/12 kl 15, gratis entre og varmt velkommen ♠ Koncerten arrangeret af de fantastiske 'Nordvest Klassisk'
Nyt pressemateriale
I august måned var ensemble Dessus et Dessous i Helsingør for at tage nye pressebilleder og optage video af den smukke smukke sonate af Hotteterre, video ligger under lyd og video og er optaget af Stefan Holmberg - Liatorp Media. Vi tog også de fine billeder sammen med fotografen Malin Annie - et par ses her - det var en festlig eftermiddag med det fineste ensemble ♥
Mere koncertserie – mere fransk barok!
Efter en vellykket koncertserie i 2021 arrangere jeg igen en koncertserie med portrætkoncerter i 2022. Igen med mai Kamstrup som medsammensvoren og via foreningen Tidlig Musik I Danmark i samarbejd med Kildevældskirken på Østerbro.
- Portrætkoncert IV 18/8 2022 kl 20 i Kildevældskirken. Marin Marais
- Portrætkoncert V 27/10 2022 kl 20 i Kildevældskirken. Michel Corrette
- Portrætkoncert VI 24/11 2022 kl 20 i Kildevældskirken. Michel de la Barre
Der er entre på 50 kr. til koncerterne, det er gratis for medlemmer af TDMK. Ved koncerterne medvirker: Mai Kamstrup Mogensen – travers, Kirsten Aage - blokfløjte, Adam Grauman – gambe, Søren Gleerup Hansen – cembalo. Koncerterne er støttet en række fonde: Solistforeningen af 1921, Københavns Musikudvalg, Østerbro lokaludvalg, Dansk Solistforbund, Statens kunstfond og William Demant Fonden.
Koncert i Sct. Mikkels Kirke i Slagelse
Onsdag d. 11. maj kl. 19.30 2022 spiller jeg koncert med fransk repertoire - 'En aften ved hoffet på Versailles'. Det bliver fransk og festligt, barokmusik af ynglingskomponisterne med ynglingsmusikerne! Hjerteligt velkommen, læs mere her.
Medvirkende: Mai Kamstrup Mogensen, travers - Kirsten Aage, blokfløjte - Adam Grauman, gambe - Søren Gleerup Hansen, cembalo
Koncert i Nordvest
Den 26. november kl 20.30 i Kammerklubben spiller jeg igen koncert med de fantastiske musikere i Trio Trods de Bois. Det bliver en koncert med vidunderlig musik af franskebarokkomponister - et slags 'best of' de tre portrætkoncerter vi har spillet i løbet af 2021.
Se mere her og læs om alt det gode arbejde de gode krafter i den nystartede forening NV klassisk gør!
Ny koncertrække !!
I 2021 efter barsel og corona har en ny ide set dagens lys. Sammen med Mai Kamstrup Mogensen arrangerer jeg en ny koncertrække på Østerbro i Kildevældskirken. Det bliver fransk, det bliver nørdet, det bliver med vidunderlige musikere og musik - franske fornemmelser og spilleglæde oven på ordet der forsvandt! Samarbejde med kildevældskirken og foreningen Tidlig Musik i Danmark.
- Portrætkoncert I - Jacques-Martin Hotteterre (27/5-21)
- Portrætkoncert II - Joseph Bodin de Boismortier (14/10-21)
- Portrætkoncert III - François Couperin (18/11-21)
Trio Trois de Bois i Aabenraa
Jeg spiller koncert d. 6 august i Aabenraa med Adam Grauman og Mai Kamstrup Mogensen i Trio Trois de Bois. Det bliver en koncert med franske fristelser af blandt andre Hotteterre og Boismortier.
Koncerter finder sted i Orgelbyggergården kl 17. OBS koncerten er flyttet til Sct. Nicolaikirken grundet uvejr.
→ The Secret in the sound ←
Mit hjerte projekt!
Den 19 November 2020 kommer der et lille pip - barsel og corona har fyldt siden marts, men nu er det tid til musik, og hvilket projekt! Japansk vildskab og nordisk klarhed med fantastiske Helle Thun. - se mere her
Covid-19 og barsel
De sidste mange måneder har alt været lidt mere stille her end vanligt, det skyldes både de mange aflysniger grundet covid-19, men også en mere glædelig nyhed. I starten af maj kom lillesøster Laura til verden. Jeg glæder mig over vores skønne baby og jeg glæder mig også over det stille og roligt bliver muligt at afholde, spille og være fysisk til koncert igen ♥
Cafe aftener i TDMK regi
I foråret holder foreningen for tidlig musik to cafe aftener, alle der har lyst og mod på at spille er velkomne til at medbringe instrumenter og man kan kontakte formand Bente Dahl for mere info hvis man ønsker at spille.
Forårets datoer er:
- torsdag den 28/2 2019 kl 19 på metronomen, Frederiksberg - solister: Mai Kamsptrup og jeg selv, *** Franske duetter***
- torsdag den 26/3 2019 kl 19 på Bülowsvej 10, Frederiksberg - samtidig TDMKs generalforsamling. VIGTIG INFO: er udskudt pga. Coronavirus i DK.
Indholdet i cafeaftenerne vil være følgende:
- Sammenspil og optræden med musikken, både grupper, der deltager sammen og solister, der evt. ønsker sig spille-partnere eller solister som solister. Vi vil være to-tre musikere fra bestyrelsen hver gang, og vi spiller gerne med, f.eks. bc, hvis det ønskes. Tag gerne selv noder med, vi medbringer også nogle, så vi kan lave improviserede sammenspil med dem, hvis der er stemming for det.
- Salg af vort medlemsblad Custos og evt. af nogle af de cd’er, som har været anmeldte i bladet.
- Der vil være vand, vin og snacks
- Entré på 20 kr. - som er til køb af vin, snacks mm.
♥ The Secret in The Sound i Februar ♥
Jeg spiller The Secret In The Sound i februar 2020. Jeg glæder mig utrolig meget til at præsentere dette projekt med min hjertemusik fra Japan og Norden ved disse to koncerter:
» Lørdag 15/2 2020 Bosei Højskole i Præstø, koncerten er offentlig læs mere her
» Lørdag 22/2 2020 Kildevælds Kirken på Østerbro, Kbh læs mere: her
LMS turné med Trio Farlija
Jeg er fra d. 6/1-13/1 2020 på turne med Trio Farlija i Midtjylland, Nordsjælland og Næstved for organisationen Levende Musik i Skolen. se mere om LMS - Trioen består af den tyske bratschist Johanna Baarlink og den slovenske akkordeonist Dean Delagiusto. Programmet består af musik fra Stjernekredsen af Karlheinz Stockhausen og formidles til folkeskolens yngste klasser med historier og medlevenhed. Trioen har 13 koncerter på denne turne og vi glæder os meget til at spille..
Amager Klassisk Julekoncert
Purcell & Portvinskærlighed
Sammen med kunstnerisk leder Yngvild Ruud arrangerer jeg igen i år julekoncert i Amager Klassisk regi, det går løs: torsdag d. 22/12 kl 19.30 Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S.
Engelsk barokmusik med julestemning og sjælefredsgaranti - Lad julefreden sænke sig, nyd et glas portvin og hør koncert! Ægte amar’kansk julestue - vibes fra julelysene på Amagerbrogade... barokmusik med hjerte, fællessang og måske en lille snert Messias.
Billeter og mere info her.
Nathanaelskirke Julekoncert
Velkommen til julekoncert d. 8/12 2019 kl 16 i Nathanaelskirke på Amagerbro.
Jeg spiller koncert med to af mine ynglingsmusikere: Adam Grauman på Gambe og Fanny Kempe, mezzo sopran. Kirkens dygtige organist Flemming Friis, deltager også. Vi spiller musik fra renæssancen og barokken og har også et par juleoverraskelser i ærmet.
Jeg glæder mig! - læs mere her. (psst - der er fri entre til koncerten og børn er meget velkomne)
Vindens Korridorer
Jeg er på turne med Lars Kyndes fantastiske værk Vindens Korridorer i november 2019.
- 2 nov. i Dyrehaven kl 14, mødested Klampenborg st. kl 13. - første koncert i serien Faculty of Senses (se nedenfor for info om serien)
- 8. nov. kl 14.30 Kildevældskirken, Østerbro KBH, fri entre. læs mere her
- 18 nov. kl 19, mandagsklubben 5e, Kødbyen, KBH feat. Helle Thun og materiale fra 'The Secret in the Sound'
OM 'Vindens Korridorer’
Værket arbejder med hierarki og resonans. Dets form afspejler kampen mellem tre skiftevis dominerende parter: Komponisten, Musikeren og Instrumentet. Blokfløjten bliver igennem de fire satser mere og mere udbygget og bevæger sig dermed væk fra den klassiske klang som vi kender den. Samtidig frigør den sig efterhånden fra musikerens livgivende ånde, idet den i første omgang lærer at trække luft fra mekaniske lunger og siden formår at vibrere helt uden luftgennemstrømning.
Første sats starter som i de gode gamle dage da komponisten styrede node for node og instrumentet befandt sig som slave nederst i hierarkiet. Dog, når fløjten i beriget tilstand rejser sig som en cyborg, ser vi, at de klassiske skalaer blot er makeup på fløjtens naturligt skæve ansigt.
The Faculty of Senses:
From next year 2020, Lars Kynde and Toshie will be organising a concert series of Faculty of Senses, that takes a starting point in our human body as a mechanical system that interacts with consciousness and sensory perception. Through this concert series we would like to explore new technologies, i.e. tools, instruments, technics and methods for music-making that highlight bodily limits, ability to perceive and inter-human relations.
Through this activity, we wish to establish an open community of people interested in this field. The aim is to open sources the process of the artistic ideas and create intimate settings for this purpose. We plan to organise 4 to 5 concerts in the year. For each concert we'll search for particular locations that can contribute with a special framing to the presented works.
….mere BACH
Jeg spiller Bachs udødelige partita for fløjte i Kildevældskirken d. 11/10 kl 14.30 på Østerbro i KBH.
Det er gratis og der er kaffe og god stemning leveret af jeg selv og kirkens organist Martin Legene.
TirsdagsBarok
Vi I Amager Klassisk er overordentligt glade for at kunne præsentere efterårets tirsdagsbarok. Jeg er som vanligt at finde i husorkestret eller bag baren 🙂 vi glæder os til et par festlige koncerter med hjerte, vin og energi!
17/9 – kl 19.30 Tirsdagsbarok #3 – Operavaganza
Vilde opera-hits, pop-up bar, jam.
Medvirkende: Amager Klassisks barok-husorkester med venner & operadivaer (Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir, Josefine Weber & Steffen Bjerre) læs mere her
19/11 – kl 19.30 Tirsdagsbarok #4 – Telemann Therapy
Nothing lasts forever like cold november rain // Bliv smurt ind i Telemanns bedste hits (nøje kurateret) og få livslysten tilbage. Pop-up bar & jam som altid!
Medvirkende: Amager Klassisks barok-husorkester med venner
Cafe aften i TDMK regi
Jeg spiller en kort solokoncert i forbindelse med lanseringen af forenignen for tidlig musiks seneste projekt - cafe aftener for amatører og andre spilleglade godtfolk. I efteråret holder foreningen tre aftener og jeg er solist ved den første, alle der har lyst og mod på at spille er velkomne til at medbringe instrumenter, efter solokoncerten er scenen åben.
Efterårets datoer er:
- torsdag den 29/9 2019 på metronomen, Frederiksberg - solist Kirsten Aage, blokfløjte
- torsdag den 26/9 2019 på metronomen, Frederiksberg - solist Jens Overbye, guitar
- torsdag den 31/10 2019 på metronomen, Frederiksberg - solist Adam Grauman, Gambe
The Secret In The Sound
Mandag den 17. juni 2019 spiller jeg The Secret In The Sound i Kapellet på Assistenskirkegård. The Secret in The Sound er et hjerteprojekt for mig, hvor jeg samarbjede med Helle Thun, mezzosopran, skuespiller og denne gang også med besøg af Signe Arnfeldt Bastiansen på Harpe
Entré: 100,- kr /75,- kr (for studerende, pensionister, m.fl.)
Betales kontant eller med MobilePay i døren.
Musik af Lars Koldkjær / Aya Yoshida /Hideaki Kuribayashi / Yoshikawa Kengyo / traditionelle nordiske folkemelodier / improvisatoriske elementer.
Se mere på facebook her eller på Assistens hjemmeside assistens.dk.
TirsdagsBarok
Forårets sidste tirsdagsbarok er den 7 maj kl 19. Jeg spiller med i husorkestret og temaet er Strozzi-Night!
- en vild musikalsk salon a la bohemekvinden Barbara Strozzi - extravaganza, vin og sprudlende italiensk barok. Late night jam, herlige vibes, fest og ballade!
Musik af: Barbara Strozzi, Bertali, Corelli, Vivaldi, Monteverdi... og måske et drys Händel!
Mere info: her
Teaser til Vindens Korridorer
Til sin debut i februar uropførte jeg Lars Kyndes værk 'Vindens Korridorer' - Toshie Takeuchi har klippet en smuk teaser om værket som kan ses her på siden under lyd og video. Det er et fantastisk spændende værk som viser blokfløjten fra helt nye vinkler. Lars Kynde beskriver værket således:
'Værket arbejder med hierarki og resonans. Når komponistens arbejde resonerer i musikeren, musikerens arbejde resonerer med instrumentet, instrumentets arbejde resonere i rummet, rummet resonerer med din trommehinde og trommehinden med din komplekse bevidsthed så er der etableret et system af resonanser som tilsammen definerer musikkens form, klang og mening. I Vindens Korridorer er intet dog så lineært som netop beskrevet for Kirsten og jeg har rystet posen og taget nye roller som skiftevis inspiratorer og instrumentmanipulatorer, skiftevis fløjtens mester og dens afmægtige slave. Hver sats sin hierarkiske konstellation, og det klingende resultat afspejler dette mønster. God resoneren!'
Meditationsgudstjeneste
Jeg spiller til meditaionsgudstjeneste i Roskilde Domkirke torsdag den 7 marts kl 17. Gudstjeneste er ved præst Sarah Krøger Ziethen og Kirsten spiller stemningsfuldt musik fra japans zen-tradition og de svenske skove. Læse mere på kirkens hjemmeside.
P2 Puls
Lørdag den 2 marts er jeg i P2 Puls og bliver interviewet om debutkoncerten på Glyptoteket i slutningen af februar, der spilles også uddrag fra koncerten. - "en blokfløjtenist gik Jimi Hendrix i bedene på Glyptoteket - Kirsten Aage gav debutkoncert med et specialbygget instrument" Interviewet kan høres på podcast.
DEBUTKONCERT
Søndag den 24 februar 2019 kl 15.00 går det løs! Endelig spiller jeg min debut fra Det Kongelige Danske musikkonservatorium i Glyptotekest festsal i København.
’Koncertens omdrejningspunkt er forankret i læren om elementer og naturens urkraft. Programmet er bygget op om musik, der knytter sig til de fire elementer Jord - Vand - Vind - Ild. Det femte element - Kvintessens, det fuldkomne og himmelske element - er koncertens finale. Forbindelsen til elementlæren og de græske filosoffer gav mig inspiration til at opsøge muligheden for at spille koncerten i Glyptotekets festsal. Den smukke akustik og det naturlige lys i salen skaber en særlig ramme om koncerten, og jeg glæder mig til at præsentere mit instrument og min hjertemusik ved debutkoncerten’.
Uropførelser af Lars Kynde og Aya Yoshida. Værker af H. Kuribayashi, J.M. Hotteterre , J. H. Schmelzer, J.S. Bach m.fl.
Medvirkende: Helle Thun, sopran, Signe Arnfeldt Bastiansen, harpe, Tinne Albrectsen og Ida Meidell Blylod, barok violin, Mika Persdotter, barok bratsch, Adam Grauman, Viola da Gamba og Yngvild Vivja Haalund Ruud, cembalo
Koncerten støttes af Statens Kunstfond og af Koda Kultur/with support from KODA Culture.
Foto by Malin Annie
Værk af Lars Kynde
Et spændende nyt samarbejde udfolder sig i disse uger op til min Debut koncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Komponisten og instrumentopfinderen Lars Kynde er i fuld gang med at udbygge mine basblokfløjter så det bliver muligt at spille med overmenneskelige stærke lunger og derved opnå et spændende nyt udtryk - Værket hedder Vindenes Korridorer og er inspireret af vindkraft.. Det uropføres d. 24/2 på Glyptoteket i København til debutkoncert.. mere om det følger..
Billedet viser mig i færd med de første test af instrumentet.
2018
Fotoshoot til debutkoncert
December har været mere stille en vanligt, - det skyldes mit ønske om at fordybe mig i arbejdet op mod debutkoncert i februar 2019. Forberedelser er i gang og det indebærer blandt meget andet et fantastisk (koldt!) fotoshoot med den dygtige fotograf Malin Annie (http://www.maanelja.com).
Malin har udover de smukke nye billeder også designet den flottestes plakat som det bliver fantastisk at kunne dele med resten af verden i starten af januar!
Actus Tragicus & Evening Prayers
Lørdag d. 3. november kl. 16 i Nathanaels Kirke på Amager løber et ganske særligt arrangement af stablen i Amager klassisk regi, det er med enorm stolthed vi præsenterer:
J.S. Bachs overjordiske kantate ”Actus Tragicus”, BWV 106
& uropførerelsen af Nick Martins ”Evening Prayers”
- skrevet specielt til Amager Klassisks sammenbragte band og lejligheden.
Jeg er ansvarlig for koncertens tilblivelse og er ligeledes producent. Koncerten er Koncerten er et samarbejde mellem Amager Klassisk og Nathanaels Kirke. Koncerten er støttet af Statens Kunstfond, Oticon Fonden, Solistforeningen, Københavns Kommune og Amager Øst Lokaludvalg.
Koncert i Lyngby Kirke
Fredag den 26/10 kl 17 - Koncert i Lyngby Kirke med Kirsten Aage, Lucas Eiby Seidenfaden, Adam Grauman og Hanna Göpfert. Et smukt sammensat program - musik af Bach, Prætorius og Buxtehude. Fri Entre
LMS turne med Trio Farlija
Jeg er fra d. 30/9-4/10 på turne med Trio Farlija i Nordjylland for organisationen Levende Musik i Skolen. se mere om LMS - Trioen består af den tyske bratschist Johanna Baarlink og den slovenske akkordeonist Dean Delagiusto. Programmet består af musik fra Stjernekredsen af Karlheinz Stockhausen og formidles til folkeskolens yngste klasser med historier og medlevenhed.
Onsdagskoncerter efterår 2018
Jeg medvirker til to af de populære onsdagskoncerter i efteråret. Koncerterne er et samarbjede mellem wonderful copenhagen og DKDM.
- Onsdag d. 19/9 i Skt. Petri Kirke, Japanske & nordiske værker i samarbejde med Helle Thun, sang og Signe Arnfeldt Bastiansen, harpe.
- Onsdag d. 26/9 i Kastelskirken, Kantate af J. S. Bach BWV 82, med bla. sopranen Cassandra Lemoine og organist Davis Bendix Nielsen.
Læs mere om koncertserien her.
Koncert i Kildevældskirken
Den 15 august kl 10 spiller jeg igen kaffekoncert i Kildevældskirken på Østerbro. Kirsten og kirkens organist Martin Legéne startede deres samarbjede i sommeren 2017. Kaffekoncerten er en del af Martins serie af koncerter hen over sommeren der er musik i 30-45 min og efterfølgende er hygge og kaffe. På programmet er der bla. værker af J.S.Bach og C.P.E.Bach. Gratis entre.
Tirsdagsbarok
Vi I Amager Klassisk er overordentligt glade for at kunne præsentere en række af tirsdagsbarokkoncerter, som kommer til at være alt det bedste fra Morgenmadskoncerten iklædt splinternye og festlige aftengevandter.aftensol... og virkelig god musik.
TirsdagsBarok #1 ***Händel-pop*** 22/5 @ Kvarterhuset
Tirsdagsbarok #2 *** Le Salon Français *** 19/6 @ Kvarterhuset
Tirsdagsbarok # 3 ***Bachomania*** 11/9 @ Kvarterhuset
Kig forbi, glem hverdagen, nyd lidt uimodståelig fransk musik og få et glas vin i hånden. Der vil være både opera-ouverturer, lækre arier, danse og måske en improvisation eller to. Koncerterne er for alle uanset om du er passioneret kender eller helt grøn koncertgænger. Læs mere om #1 her og om #2 her.
Morgenmadskoncerten #4 – Frühling
Jeg spiller morgenmadskoncert endnu engang! søndag d 13/5 kl 11 i Kvarterhuset på Amager, Jemtelandsgade 5. Det er en koncert med charmerende barok-hits Johann Bernhard Bach, Georg Muffat m.fl til morgenmadskoncerten er der som altid ad lib kaffe og the.
Læs mere her. Koncerten arrangeres af Amager Klassisk med støtte fra Aamger Øst Lokaludvalg, Københavns Kommune Musikudvalg og Kunstfonden.
Christiansen i Høj Sø
Torsdag d. 5 april medvirker jeg til Koncerten 'Christiansen i Høj Sø - Live' i Koncertkirken kl 20. Til koncerten kan du opleve en uropførelse af Anders Lauge Meldgaards værk ’12 instrumenter til Henning’. Værket er inspireret af Fluxus-kunstner og komponist Henning Christiansens ’Trio for tiden der gik’ fra 1975, som også får mulighed for høre til koncerten sammen med Christiansens andet værk ’Satie i høj sø’. Tilsammen en aften, der hylder en overset periode i Christiansens liv, hvor den følelsesfulde, oprigtige og melodiøse kunst var i centrum. Koncerten er et samarbjede med komponsten Anders Meldgaard og museet for samtidskunst der udstiller og nyfortolker værker af Henning Christiansen.
Læs mere om koncerten her og læs mere om udstillingen http://www.samtidskunst.dk/udstillinger/christiansen-i-hoej-soe
ACTUS TRAGICUS
Jeg spiller Bachs vidunderlige kantate ved to koncerter i marts:
- 19. marts kl 19.30 i Frederiksberg Kirke, 'Mestre på Mandage'
- 21. marts kl 16 i Koncert Kirken, 'European Day of Early Music'
Koncerterne ledes af Peter Spissky, medvirkende er studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums sangerfaggruppe og tidlig musiklinjen.
Amager Klassisk
I starten af 2018 har musikforeningen Amager Klassisk set dagens lys. Initiativ tager og forkvinde er Yngvild V.H. Ruud og jeg er valgt ind i bestyrelsen sammen med Lucas Seidenfaden og Filip C De Melo. Foreningen udspringer af Yngvilds succes med koncertserien Morgenmadskoncerten og den nye serie Tirsdagsbarok. Jeg barsler også med projekter i foreningens regi. - mere om det følger! læs mere om foreningen her.
Onsdagskoncert i Sankt Petri
Jeg er arrangør og medvirker også på onsdagskoncert den 7. marts 2018 kl 17 i Sankt Petri Kirke. Det er tidlig musiklinjen fra DKDM der spiller, der er bla en dobbelt koncert for gambe og blokfløjte op programmet hvor jeg er solist med gambespilleren Adam Grauman, Koncerterne er vældig populære og er et samarbejde mellem DKDM og visit Copenhagen.
Morgenmadskoncert #1 2018
Søndag den 11. februar kl 11 spiller jeg endnu engang nabolagskoncert på Amager. Det foregår i Kvarterhuset, jemtelandsgade 3. Koncerten er åben for alle, og passer for mennesker i alle aldre. På programmet er bla. en cembalokoncert af Bach samt den smukke bratschkoncert af Telemann, musikken spilles af et dejligt barok-band med et rigtigt stjernehold! Koncerten arrangeres af Yngvild Vivja Haalund Ruud - den anden halvdel af 'The Bach Project' - the project er på spil på Amager igen! Læs mere her
Vi glæder os til endnu en morgenmadskoncert med ad lib kaffe…
Aftensang i Trinitatis Kirke
Jeg spiller til aftensang i Trinitatis Kirke d. 17 januar 2018 kl 16.15. Jeg spiller med den tyske cembalist og organist Hanna Göpfert. På programmet er Johann Sebastian Bachs fløjtesonate i E dur BWV 1035 - se mere på www.trinitatiskirke.dk
2017
Julekoncert på Ama’r!
Den 19. december arrangerer jeg julekoncert på Amager med fyraftensgløgg og klassiske julehits. Koncerten arrangeres af 'The Bach Project' - jeg i samarbejder med Yngvild Ruud - det er kl 17 i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S.
En håndfuld passionerede musikere fra Amager og omegn vil sørge for den helt rigtige julestemning i en ellers hektisk juletid. Tag dit barn, din ven eller din bedstemor i hånden og kom forbi til skøn julemusik i Kvarterhuset. Uddrag fra Juleoratoriet og Messias, samt danske (og måske nogle norske/svenske!) julesange.
Clara Guldberg Ravn, Kirsten Aage, Adam Grauman, Julie Krog Jensen, Johanna Bolin, Lucas Seidenfaden, Yngvild V. H. Ruud m.fl
Velkommen!
Koncert i Sct. Thomas Kirke
Den 13 december kl 17 spiller jeg koncert med sine medstuderende fra tidlig musiklinken på DKDM. På programmet er cembalo koncert i A dur af J. S. Bach samt kammermusik af J. Hotteterre mlf. Medvirkende: Kirsten Aage, Lucas Seidenfaden, Yngvild Vivja Haalund Ruud, Adam Grauman mfl.
Sct. Thomas Kirke, Rolighedsvej 16, 1956 Frederiksberg C, Gratis entre, se mere her
Praetorius Julemesse 3. og 4. december
Jeg medvirker som en del trinitatis barokorkester ved to koncerter:
- Trinitatis Kirke, København Søndag 3. december 2017, 16:00
- Roskilde Domkirke mandag 4. december 2017, 20:00
Musik af Michael Praetorius (1571-1621) "Lutheransk messe til julemorgen". En luthersk julegudstjeneste, som den må have fundet sted i en større kirke i Tyskland julemorgen omkr. 1620. Der er éntre - mere Information findes her.
Støtte fra DMF
Jeg har modtaget støtte fra Dansk Musiker Forbund til udviklingen af 'The Secret In The Sound' - det japanske og nordiske projekt med sanger Helle Thun. Støtten er givet til instruktør- og konsulenttimer i forbindelse med samlingen af den performative del af projektet. Projektet indgår endvidere som en del af Kirstens debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i efteråret 2018.
Tokyo 14-20. november
Jeg er igen i år blivet inviteret til Japan for at lave et samarbejdsprojekt med Gagaku ensemblet Kuniburi Concort. Projektet er igen med blokfløjtenist Bolette Roed, men som noget nyt er også sanger Helle Thun med. Jeg og Helle er netop i øjeblikket i gang med udviklingen af et koncertprojekt om netop japansk og nordisk musik. Turen til Japan er dermed også et spændende trin i udviklingen af det projekt, og samtidig et selvstændigt trioprojekt mellem tre stærke kvindelige musikere.
- Offentlig koncert i Okunitama Jinja Shrine, den 17/11 kl 15.30, Fuchu, Tokyo
- Koncert Okunitama Jinja, Banquet Hall den 18/11 kl 17, Fuchu, Tokyo
Søndag den 3. september kl 11 spiller jeg nabolagskoncert på amager. Det foregår i Kvarterhuset på Amager. Koncerten er åben for alle, og passer for mennesker i alle aldre. På programmet er J. S. Bach’s vidunderlige orkestersuite i C-dur. Koncerter arrangeres af Yngvild Vivja Haalund Ruud - den anden halvdel af 'The Bach Project' - the project er på spil igen! læs mere her
Vi glæder os til morgenmadskoncert med ad lib kaffe… og den skønneste musik.
Koncert i Kildevældskirken
Den 12 juli kl 10 spiller jeg koncert i Kildevældskirken på Østerbro. jeg har indgået et samarbjede med kirkens organist Martin Legénes og denne koncert er deres første længere optræden. Koncerten lancerer samtidig et nyt koncept, nemlig Martins 'Kaffekoncert' - koncerter hen over sommeren på 45 min, hvor der efterfølgende er hygge og kaffe. På programmet er der bla. værker af Telemann - vi fejre 250året for hans død med en meget sjælendt spillet sonate - Martin og min måde at fejre Telemann på.
Et lille pip!
Kirsten er tilbage igen fra barselstiden og tyvstarter inden sommeren med et par eksamenskoncerter ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium:
- Den 16. juni kl 12: Anja Zdyb Lillemaehlum, cello. Kammermusikeksamen, værker af Boismortier og Barriére.
- Den 19 juni kl 9: Martin Legéne, cembalo. Continueeksamen, værker af Händel og Telemann
EKSTRA: programmet til Martin Legénes eksamen prensenteres ved højmesse i Kildevældskirken, København H søndag den 18. juni kl 10.
2016
En Stille Tid..
Jeg blev den 26/11 2016 mor til en lille pige - Freja, derfor er den første del af 2017 mere stille en vanligt. Jeg vender stærkt tilbage i løbet af sommeren 2017 og er allerede ved at planlægge nye eventyr, mens hun nyder sin lille datter med sin mand.
The Bach Project – Indspilning og video
Indspilningen af to triosonater af J. S. Bach med akkordeonist Yngvild Vivja Haalund Ruud er nu klar. Optagelserne fandt sted i oktober måned på det Kongelige Danske Musikkonservatorium med tonemester Jonas Brekke Krossil. Der er ydermere blevet udarbejdet en video med billeder taget af den svenske fotograf Malin Annie Jansson. Videoen er lavet til indspilningen af 3. sats fra BWV 529 i Cdur originalt for orgel, her i arrangement for og af duoen. - se videoen her til højre:
SOUND X SOUND på Jazzhouse
Jeg medvirker til koncert med Niels Lyhne Lykkegårds projekt SOUND X SOUND (mange dobling af lyd). Koncerten spilles i København på Jazzhouse den 11. november kl 21. Jeg spiller med 7 kollegaer værket 'music for 8 recorders' der i 2014 blev udgivet på 7'' vinyl. - se et video klip om udgivelsen under 'Lyd & Video' på denne hjemmeside. Læs mere om koncerten her.
Japansk projekt med sanger Helle Thun
Et nyt og spændende projekt er ved at tage form! Jeg er i efteråret 2016 begyndt et samarbejde med sanger Helle Thun. Projektet handler om en performance hvor Helle og jeg gennem den japanske og den nordiske kunst knytter natur, kultur og traditioner tæt sammen. Med min erfaring med japansk musik og Helles speciale inden for den særlige nordiske sætersang og hyrdemusik “kulning” er der lagt op til et spændede samarbjede som også tæller andre erfarne kræfter inden for japansk/nordisk samarbejde, blandt andre komponist Lars Koldkjær.
Lyt til et klip fra en af projektets tidlige prøver, - et eks. på Helle og mits klanglige univers: uddrag af Lars Koldkjærs værk “Conversations on reliable inconsistency” som bygger på Haiku’s fra 1600tallet:
Klip hvor Helle synger 'Kulning':
Indspilning til ‘The Bach Project’:
I uge 41 indspiller jeg og akkordeonisten Yngvild Ruud uddrag fra to triosonater af J. S. Bach. Det drejer sig om uddrag fra BWV 1016 i Edur, originalt for violin og obligat cembalo og BWV 529 i Cdur originalt for orgel. Begge sonater er tilpasset duoen selv. Optagelserne finder sted på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved tonemester Jonas Brekke Krossil. Indspilningerne vil blive offentliggjort her på siden i løbet af november.
Japanske værker i Kastelskirken
Jeg er igen blevet udtaget til at spille til Onsdagskoncert i efteråret. Koncerterne er meget populære og er et samarbejde mellem DKDM og visit Copenhagen. - jeg medvirker til koncerten i Kastelskirken den 14. september kl 17 med to solovæker:
- Kineya Seiho - "Ichijo" for solo tenorblokfløjte
- Hitoshi Nakamura - "Drawing" for solo basblokfløjte
Begge værker er skrevet af japanske komponister og med et tonesprog der er inspireret af den japanske musiktradition. Se mere om koncerten her.
Den 3. september er jeg igen inviteret til Frederiksborgslot - igen sammen med den færøske guitarist Maria Olsen. Duoen spiller i anledningen af 'Bryggerdagene' rundt om i museet fra kl. 13-15. Bryggerdagene fejre J. C. Jacobsens fødselsdag den 2. september. Læs mere om de mange spændene koncerter og aktiviteter til bryggerdagene her.
Urbino Early Music 48th Edition July 17-26 2016
Jeg deltager i Juli i et af europas ældste - og største kurser inden for tidlig musik, nemlig Urbino Early Music Course i Italien. På kurset er Kirsten udtaget til deltagelse i masterclasses ved blokfløjtevirtuoserne Michale Form og Han Tol, derudover deltager jeg i forelæsninger og kammermusik undervisning ved nogle kurset andre lærere bla. Enrico Gatti. - Kurset er en fantastisk mulighed for at blive inspireret, dygtiggøre sig og skabe kontakter i den tidlige musikverden. Kurset har de smukkeste omgivelser man kan ønske sig, nemlig den gamle renæssance by Urbino.
Klang Farve
I slutningen af juni indspiller jeg blokfløjte klang til KLANG FARVE der er et nyt permanent fælles værk af lyskunstneren Viera Collaro og lydkunsteren Jacob Kirkegaard til indgangspartiet på den nye bygning i Nordhavn - Musikkens Hus - som huser KODA, DJBFA, Dansk komponist forening & DPA. Værket er interaktivt og konstant foranderligt i et dynamisk samspil mellem lys og lyd som grundessens.
Fotoshoot ‘The Bach Project’
I midten af juni var jeg med den norske akkordeonist Yngvild Vivja Haaland Ruud på fotoshoot. Det var den dygtige svenske fotograf Malin Annie Jansson som var bagved kameraet - det blev til nogle fantastiske billeder til vores projekt 'The Bach Project' - hvor duoen fokuserer udelukkende på musik af Johann Sebastian Bach.
Anne Bruhn Andersson ‘Inkubationstider’
Den 9/6 medvirker jeg til uropførelsen af Anne Anderssons værk 'Inkubationstider' værket er skrevet for tre blokfløjter og tre improvisatorer og repræsentere et meget fint møde mellem den improviserende free-jazz verden og den klassiske verden. Annes værk samler musikerne om et fælles udtryk der udnytter og udvikler den kapacitet der findes hos de forskellige musikkere på fornemste vis.
Kirsten Aage, Monica Schmidt Andersen, Lucas Eiby Seidenfaden - blokfløjte, Henrik Olsson - guitar, Tomasz Dąbrowski - trompet, Rasmus Kjær Larsen - klaver.
Værket uropføres som en del af Annes kandidat eksamen i komposition den 9/6, kl 14.30 på Syddansk Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C. - koncertsalen.
Eksamens koncerter på DKDM
Jeg medvirker ved en række eksamens koncerter på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium:
26/5 Ilaria Macedonio Kandidateksamen (ensemblespil) - Anne Danican Philidor sonata d mol, for continue og blokfløjte, Ilaria - cembalo, Mogens Rasmussen - Gambe, Kirsten Aage - blokfløjte.
7/6 Lucas Eiby Seidenfaden Bachelor eksamen - 'Aquila Altera' Jacopo da Bologna (ca. 1340-1386) Kirsten, Lucas - blokfløjte.
11/6 Maria Olsen 4. årsprøve - Morten Ræhs, sonate no. 1 i A dur for blokfløjte og continue. Maria - Guitar, Kirsten - blokfløjte.
Den 13 maj spiller jeg sammen med færøske guitarist Maria Olsen til Barokdage på Frederiksborgslot. De spiller i den nyrestaurerede audienssal i forbindelse med en særudstilling og omvisning kl. 11.15 og 12.30. - På programmet er bla. en sonate af den danske barokkomponist Morten Ræhs. Læs mere om de mange spændene koncerter og aktiviteter til barokdagene her - bla. anbefales danseopvisningerne med barokdanseren Jørgen Schou-Pedersen der også er min danselære.
Foreningen for Tidlig Musik i Danmark
Jeg er, ved generalforsamlingen den 13. april, 2016, valgt ind som bestyrelsesmedlem i foreningen. Jeg glæder sig til at kunne bidrage til foreningens fortsatte gode virke og være med til at fremme interessen for tidlig musik i danmark. Læs mere om foreningen på deres hjemmeside: www.tidligmusik.dk
Pariser Quartet og La Folia
Den 18. april medvirker jeg til barokcellisten Anna-Karina B. Knudsens eksamen fra SDMK - Syddansk Musikkonservatorium. På programmet er Telemann pariser qaurtet i Ddur samt Corellis 'La Folia' no. 12 fra opus 5. Medvirkende: Anna-Karina B. Knudsen, Sebastian Sixten Schmidt, Kirsten Aage og Ilaria Macedonio. Koncerten foregår den 18. april kl 13 - Koncertsalen, Islandsgade 2, 5000 Odense C.
Studiekoncert den 15/4 kl 19.30
Jeg spiller studiekoncert den 15. april på studiescenen, Rosenørns Allé 22, kl 19.30. - koncerten har fri entre. På programmet er der bla. et solo værk af den japanske komponist Kineya Seiho, som Kirsten spiller i anledning af hendes tur til Japan i påsken. - der vil også blive spillet italiensk barokmusik af Turini, Merula med flere. - Velkommen!
Medvirkende: Kirsten Aage, Lucas Eiby Seidenfaden (blokfløjte), Adrianna Isaku (cello), Ilaria Macedonio (cembalo) og Maria Olsen (guitar).
Odense Musikbibliotek den 13. april 2016
Jeg spiller koncert på Odense Musikbiblotek den 13. april kl 17.17. Koncerten er en del af koncertrækken '17.17'. På programmet er bla. en uropførelse af trompetist og komponist Anne Andersons værk 'Lydløs' for flygelhorn, bas - og sopranino blokfløjte. Der er gratis entré. læs mere her.
Projekt i Tokyo, Japan 21-29 marts 2016
Jeg er i Tokyo i påsken 2016 med blokfløjtenist Bolette Roed og den færøske guitarist Maria Olsen. Alle er inviteret til Japan af Kuniburi Consort og skal lave et samarbejdsprojekt om kulturudveksling med afsæt i dansk musik og den tidlige japanske musik, nemlig Gagaku traditionen. Projektet kulminerer i en koncert den 28. marts i templet Ohokunitama. - til koncerten vil flere prominente personer være til stede, bla. den danske ambassador og borgmesteren i Fuchu. Programmet til koncerten vil bestå af traditionel japansk musik, værker af Carl Nielsen, Morten Ræhs, Vagn Holmboe og et helt nyt arrangement af 'Jeg gik mig ud en sommerdag' for både guitar, blokfløjte og traditionelle japanske instrumenter. Jeg glæder sig meget til at lære endnu mere om japansk musik og kultur, samt opleve 'Sakura' - kirsebærtræernes blomstring og takker varmt Kuniburi Consort for muligheden.
Poppeas Kroning af Monte Verdi 1, 3, 5 og 7 marts
Jeg spiller Monte Verdis: 'Poppeas Kroning' på Det Kongelige Teater, Takkelloftet med Operaakademiet. Premiere den 1 marts, kunstnerisk ledelse: Peter Spisky, se mere på det kongelige teaters hjemmeside: her
Børnekoncerter med Saint-Säens ‘le Carnaval des Animaux’ uge 6, 8 og 9
Trioen med Kirsten, Dean Delgiusto (akkordeon) og Johanna Baarlink (bratsch) spiller 12 børnekoncerter i børnehaver på Frederiksberg i uge 6, 8 og 9. Musikken er arrangeret for trioen og er fra Saint-Säens 'le Carnaval des Animaux'. Musikken bindes sammen af en historie om den grimme ælling der ikke kan finde sin mor og leder efter hende i zoo. Koncerterne er mulige på grund af støtte Frederiksberg Fonden, trioen - og en hel masse lykkelige børn - takker på det varmeste.
Onsdagskoncerter forår 2016
Jeg er sammen med to projekter blevet udvalgt til at medvirke til to Onsdagskoncerter i foråret. Koncerterne er meget populære og er et samarbejde mellem DKDM og visit Copenhagen:
- Koncert onsdag den 24/2 kl 17 i Grundtvigskirken - Kirsten Aage, blokfløjte & Yngvild Vivja Haaland Ruud, Akkordeon. På programmet er to sonater af Bach nemlig BWV 1016 og BWV 1019. Denne koncert bliver samtidig Kirsten og Yngvilds koncert debut med deres nye duoprojekt.
- Koncert onsdag den 27/4 kl 7 i Garnisionskirken - tidligmusiklinjen fra DKDM 'Fransk barok med en smag af Rom'
Mestre på Mandage
Jeg er blevet udtaget til at spille J. S. Bachs solo partita BWV 1013. Koncerten finder sted d. 8 februar 2016 kl. 19.30 på studiescenen. Koncerten er samtidig en del af DKDMs prestigefyldte koncertrække 'Mestre på Mandage'. Her spilles udvalgte værker for solo instrument af J.S.Bach. Jeg er stolt af at være blevet udtaget og glæder sig til at spille dette fantaske og meget krævende værk. læs mere her
Koncert i Hvalsø Kulturhus med Duo Christiansen/Aage
Den 7/1 kl. 19.30 spiller jeg og Tina årets første koncert, nemlig i Hvalsø Kulturhus. Det bliver en festlig koncert med mange spændende program punkter med bla. et arrangement af Vivaldis virtuose værk Vinter og nogle fine fuglestykker af Couperin og danske Bent Lorenzen. Læs mere her: her
2015
Julekoncert i Sanct Thomaskirke på Frederiksberg
Den 20. December kl 13.30 spiller jeg julekoncert i Thomas Kirken. Der er gratis adgang og koncerten er i samarbjede med tidlig musiklinjen fra DKDM. På programmet er bla. fransk barokmusik og en smuk af J. S. Bach med sopran Eline Soelmark. Vi lover også at der kommer en lille smule jul i slutningen af koncerten. Se mere her.
Støtte fra Frederiksberg Fonden
Den nystartede trio med Johanna Baarlink og Dean Delgiuisto har den 10/12 - 2015 modtaget støtte til et projekt med børnekoncerter i foråret på Frederiksberg. Koncerterne bygger på historien om den grimme ælling og på Camille Saint-Saënts musik fra La Carneval des Animeux. Koncerterne bliver til virkelighed takket være Frederiksberg Fonden og trioen takker fonden mange gange. Det bliver en række skønne koncerter for forhåbentligt en masse meget glæde børn.
Studiekoncert den 17/11 med Fransk Barokmusik
Jeg spiller sammen med resten af DKDMs tidlige musiklinje studiekoncert den 17. november i Havesalen, Rosenørns Allé 22, kl 17. - koncerten har fro entre. Programmet består udelukkende af fransk barokmusik og denne koncert er kulminationen på et uge langt kammermusikprojekt ved professor Ketil Haugsand.
Invitation til projekt i Japan forår 2016
Jeg er blevet inviteret til at deltage i et projekt til marts måned i Japan med traditionelt Japansk musik. Projektet fortsætter et 3årigt samarbejde mellem DKDM, Bolette Roed og Kuniburi Consort fra Japan. Udgangspunktet er en udveksling af vores musikkulturer, sangtraditionen i Danmark og den meget tidlige Gagaku tradition i Japan. Jeg er lykkelig for muligheden for at udvide hendes viden om japansk kultur og musik og ligger i flot forlængelse af hendes studietur til Japan i efteråret 13 med Ume Duo. - mere information følger til foråret!
Ungt Blod (samarbejde med Concerto Copenhagen og DKDM)
Den 30 september medvirker jeg som i solist til koncert med Concerto Copenhagen i samarbejde med DKDM. Kirsten spiller to Vivaldi koncerter RV 108 og RV 533 i den sidstnævnte med Lucas Seidenfaden som den anden solist. Koncerten er offentlig og foregår i konservatoriets koncertsal, Julius Thomsens Gade 1 og starter kl 19.30. - se mere her.
Musicon Kunstfestival 2015
Den 12 september kl 11 spiller blokfløjtenisterne Kirsten Aage og Anna Duus Hjortsø til på Musicon kunstfestival 2015 i Roskilde. Til festivalen udstiller 50 kunstnere deres forskellige værker. På koncertprogrammet er der duetter fra renæssancen krydret med enkelte morderne stykker.
Optaget i Solistklassen (DKDM) #2
Jeg er i august måned blevet optaget i solistklasse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium! Det betød at der skulle vælges mellem Odense og København - efter nogel dage i tænkeboks er valget faldet på København og DKDM, selvom det er lidt vemodigt at sige farvel til Odense. Forude venter 2 år med nye spændende udfordringer..
Video med Vertical Song
Optaget i Solistklassen (SDMK) #1
Jeg er blevet optaget i den prestige fyldte solistklasse på Syddansk Musikkonservatorium! Det er et meget lille nåleøje at slippe igennem - så der er stolthed og lykke.. forude venter 2 år med yderligere studier af både kontemporær og tidlig musik.
Solistoptagelsesprøve #2
Jeg fik den 23. juni endnu engang topkarakteren 12 til optagelsesprøve til den prestige fyldte solistklasse - denne gang i Odense på SDMK - chancerne for at blive optaget er store - det er spændende.. fortsættelse følger!
Solistoptagelsesprøve #1
Jeg har den 3. juni været til optagelsesprøve på den prestige fyldte solistklasse på DKDM (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) Det gik strålende med topkarakteren 12 - trods topkarakter er det desværre ikke sikkert om Kirsten bliver optaget. - men chancerne er gode - der krydses fingre og bides negle til slutningen af juni!
Masterclass med Lars Ulrik-Mortensen
Jeg spiller til masterclass den 18. april 2015 med Lars Ulrik Mortensen, dirigent i Concerto Copenhagen. - Masterclassen er arragenret af foreningen: 'De Unge Klassiske' og finder sted på SDMK i Odense. Kirsten spiller en sonata af Tarquinio Merula med cellist Sanna Gillerfors og cembalist Mogens Damm.
Projekt med Andrew Lawrence-King
I slutninge af februar og starten marts 2015 deltager jeg i projekt med barok harpenist Andrew Lawrance-King - projektet er i samarbejde med DKDM (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium). Projektet er med musik fra 1600tallet af Johann Schein og Heinrich Schütz og projektes titel er 'IN FRIEDE - Baroque dance-music, songs of Peace & Hope' Projektet afsluttes med koncert i Kastelskirken den 4 marts kl 17.
2014
Release Koncert SOUND X SOUND
Jeg medvirker til koncert med Niels Lyhne Lykkegårds projekt SOUND X SOUND (mange dobling af lyd). Koncerten spilles i Koncertkirken på Nørrebro d. 18 december 2014 kl 20.30. Jeg spiller med 7 andre kollegaer værket 'music for 8 recorders' der ved samme lejlighed udgives på 7'' vinyl. - se et video klip om udgivelsen under 'Lyd & Video' på denne hjemmeside. En anmeldelse af vinylen i Berlingske Tidende kan læses her. Til koncerten opføres også værker for kromatiske tunere som også indgår i SOUND X SOUND serien bla. et ensemble stykke hvor Kirsten medvirker. Læs mere om koncerten her.
Skolekoncerter i Rudersdalkommune
Jeg spiller skolekoncerter for 5. klasser i november og december måned i samarbejde med bratschisten Johanna Baarlink. Projektet kulminerer med en fælles koncert den 8 december 2014 kl 19.30 i Manziusgaarden i Birkerød. Programmet består af nyskrevne julesange skrevet af Linda Lehun samt moderne værker af Axel Borup-Jørgensen. Musikken bliver formidlet med udgangspunkt i Mogens Christensens metoder og koncerterne er arrangeret i samarbjede med Ny Musik i Birkerød og Edition Borup-Jørgensen.
Musik for et Kirkerum af Axel Borup-Jørgensen
Jeg opfører den 12 november 2014 værket 'Musik for et Kirkerum' i samarbejde med Rudersdalmusikskole, Ny Musik i Birkerød og Edition Borup-Jørgensen. Koncerten finder sted i Holte Kirke kl 17 og afholdes som en del af 'Vinterfestival 2014' - som er en fejring af Borup-Jørgensens 90'års dag. Jeg har fungeret som konsulent, prøveleder og dirigent på projektet. Værket er en stor mobile for stemmer, slagtøj og blokfløjter og det bliver fremført i mørklagt rum kun i skæret fra starinlys. Det er et meget smukt og stemningsfuldt værk og giver tilhørere og medspillerne en ganske særlig oplevelse.
Jeg konsulterer gerne igen hvis musikskoler eller andre er intresserede i at opfører værket; henvendelse til kirsten.aage@gmail.com
Enghave Barok
Jeg spiller med Bach specialisterne Enghave Barok. Koncerten finder sted den 26 oktober 2014 kl 15 i Enghave Kirke. Enghave Barok spiller vanen tro Bach kantater og motetter. Denne søndag er det blandt andet Kantate 13 'Meine Seufzer, meine Tränen' der er på programmet. Læs mere om Enghave Barok på deres hjemmeside: Enghave Barok
Efterårskoncerter 2014 med Duo Christiansen/Aage
Duoen spiller koncert den 29 august kl 17 i Hørning Kirke syd for Aarhus. Efterårets anden koncert spilles den 28 septemper i Sundkirken, denne koncert er en del af Amager Musikfestival. Læs mere på festivallens hjemmeside: Amager Musikfestival
På programmet til koncerterne er bla. JS Bach obligate sonate BVW 1016 samt Antonio Vivaldi koncert i a-mol RVV 108, begge værker i duoens eget arrangement for orgel og blokfløjte.
Ringve International Summercourse
Jeg var fra 29 juli - 6 august på tidlig musikkursus og inspirations tur til Norge på Sund folkehøgskole nord for Tronheim. Jeg modtog undervisning af blandt andre blokfløjtenisten Peter Holtslag og cembalist Ketil Haugsand. Læs mere om kurset på deres hjemmeside: Ringve International Summercourse
SPEJLBLANKT kandidateksamen fra SDMK
Kirsten afsluttede sine kandidatstudier i blokfløjte med eksamen kl 19.30 d. 10 juni 2014. Koncerten har titlen: 'SPEJLBLANKT' - Musikken kan bevæge sig lige på overfladen - højt flyvende over det blanke spejl og ikke mindst i dybet - langt inde i vores eget spejlbillede
Programmet for koncerten kan ses her
Kirsten dimiterede med højeste udmærkelse og fornem udtalelse fra cencorerne.
Pædagogisk kandidateksamen fra SDMK
Kirsten har netop bestået sin pædagogiske kandidat eksamen med flotte resultater. - Kirstens pædagogiske afhandling kan læses her. Eksamen fandt sted den 3 juni 2014 med vejlederne Mogens Christiansen & Nikolaj Ronimus samt med censor Frode Thorsen.
GENNEMLYST koncert på SDMK
Jeg spiller soiré på SDMK (Odense) den 28 maj 2014 kl 19.30. Om programmet: 'Når man gennemlyser et æg kan man se helt ind til blommen - til kernen. Koncertens poetiske titel henviser til, hvordan man kan forestille sig at gemmenlyse musikken og undersøge dens sammenhæng. En del af det smukke og ubestemte bliver så hvordan musikkens lag gennemlyses forskelligt for komponisten, lytteren og fortolkeren.'
På programmet er moderne japanske soloværker samt barokmusik. - medvirkende: Kirsten Aage (blokfløjter) Jørgen Bjørslev (Barok Guitar) Monica Andersen og Anna Duus (blokfløjter)